Vi vil gerne skabe merværdi for vores kunder
Vort mål er at fremstå som en troværdig og professionel rådgiver og samarbejdspartner.
- Vi tiltaler kunden ”kunde” og ikke ”klient”.
- Medmindre andet er fastsat er tiltaleformen overfor kunder og samarbejdspartnere ”du”. Dette gælder såvel intern, mundtlig som skriftlig kommunikation.
- Vores markedsanalyser viser at vores kunder vælger os på baggrund af hvem vi er som mennesker. Vi er i øjenhøjde med vores kunder.
- Vi leverer som udgangspunkt den ydelse, som kunden har brug for. Ydelsen er dog altid afvejet fagetisk og moralsk.
- Vi overholder indgåede aftaler og tidsfrister, bl.a. gennem ordrebekræftelser og budgetoverslag pr. sag.
- Vi er opmærksomme på, at vi har tavshedspligt med hensyn til forhold, hvis hemmeligholdelse i sagens natur er påkrævet eller bliver foreskrevet af virksomheden. Tavshedspligten ophører ikke med ansættelsesforholdets ophør.
- Vi står til rådighed for kunden.
- Vi sidder i mange netværk og har kontakt med mange andre rådgivere. Vores kontakter står til rådighed for vores kunder.
- Vi har de bedste arbejdsredskaber så som IT, telefonanlæg, konceptsamlinger og uddannelse.
- Vi ønsker at være tæt på vores kunder, besøge dem og følge dem, så vi kan forebygge fremfor at "helbrede".
- Telefonopringninger besvares altid med vort fulde navn og navnet på vores firma. Vi viderestiller opkald, og hvis dette ikke er muligt, bestræber vi os hver især på at hjælpe.
- Vi vil gerne betragtes som virksomhedens fortrolige og vil som sådan leve op til denne forpligtigelse.
- For at sikrer vores kunder den bedste rådgivning og specialisering arbejder vi sammen i faggrupper.
- Vi arbejder med produktudvikling og effektivitet, således vi konstant sikrer vores kunder de bedste og mest tidsvarende ydelser.


