Prispolitik hos Buch & Baruah - Erhvervsområdet
HONORARER OG KUNDEMIDLER:
Vi fastsætter vores honorar med udgangspunkt i omfanget af arbejdet, det juridiske ansvar der er forbundet med opgaven, sagens kompleksitet, om arbejdet er udført udenfor normal arbejdstid og der er tale om hasteopgaver, graden af specialistviden og i øvrigt det opnåede resultat.
Som udgangspunkt fakturerer vi kvartalsvis bagud. Vi kan dog til enhver tid kræve forudbetaling/depositum. Dette aftales i hvert enkelt tilfælde med den enkelte advokat, der fører sagen for den pågældende kunde.
Betalingsbetingelserne er netto 14 dage fra faktura dato. Ved forsinket betaling beregnes renter i overensstemmelse med rentelovens bestemmelser.
Hvis beløbet ikke betales vil der fra bogholderiet bliver sendt rykkerbreve ud to gange og herefter bliver beløbet automatisk taget til inkasso.
Omkostninger, udlæg, gebyrer, rimelige rejse- og opholdsudgifter, forplejning, forsendelsesudgifter og øvrige opgaverelaterede omkostninger betales af kunden ud over honoraret.
Alle kundemidler som vi modtager fra kunderne bliver indsat på kundekonti og vil derfor på intet tidspunkt blive blandet sammen med vore virksomhedsmidler. Tilskrevne renter tilfalder kunden i overensstemmelse med Advokatsamfundets regler herom.
SALÆRER OG ANDRE OMKOSTNINGER:
Vort salær fastsættes altid på grundlag af de advokatetiske regler for salærberegning.
Det betyder således, at vi skal se på opgavens karakter, det juridiske ansvar der har været i sagen, de resultater vi har opnået og den tid vi har brugt. Vi giver meget gerne et overslag over de forventede omkostninger ved opgaveløsningen, inden vi påbegynder en opgave for den enkelte kunde.
Omkostninger vil som udgangspunkt blive opkrævet forud for sagens behandling, f.eks. retsafgifter, tinglysningsafgifter, honorarer til syns- og skønsmænd m.v.
PRISOPLYSNINGSREGEL:
Advokater skal oplyse om ydelse og pris.
Du kan altid få et overslag over, hvad det ca. vil koste at få advokatens råd i din sag. Når du første gang henvender dig til en advokat med en sag, skal advokaten fortælle dig, hvad han forventer, at prisen for rådgivningen bliver. Hvis det er svært at overskue sagens omfang, skal du have oplyst enten, hvordan prisen i sidste ende bliver beregnet, eller du skal have et overslag.
INGEN STANDARDTIMEPRIS:
Der gælder ikke én fast timepris for alle advokater, for det er i strid med konkurrencereglerne i Danmark. Der skal være fri konkurrence – også på prisen. Nogle advokater kan tage mere for rådgivningen end andre, f.eks. fordi de er specialister.
HVAD VIL DU SELV BRUGE AF TID OG ENERGI?
Retfærdighed skal ske fyldest. Alligevel kan det en gang imellem være en god ide at gøre op med sig selv, hvor meget tid og hvor mange ressourcer du vil bruge på at få ret. Det er også vigtigt for at kunne vurdere advokatens pristilbud, at du på forhånd har indstillet dig på, hvad du selv vil bruge af tid og energi på opgaven. Tal derfor også med advokaten om, hvad det i givet fald vil kræve af dig, hvis I skal løse en opgave sammen.
BED OM ADVOKATENS VURDERING:
Det er en god ide at bede advokaten om ærligt at vurdere, hvad du vil få ud af advokatens bistand, f.eks. til at føre en retssag. Resultatet har jo betydning, når du skal vurdere, om du skal bruge penge på rådgivning fra advokaten. Advokaten er selvfølgelig ikke dommer og kan derfor ikke forudsige resultatet med 100 procents sikkerhed, men advokaten kan give dig et praj om, hvordan sagen vil falde ud.
Mere om advokatsalærer:
Etisk prisoplysningsregel
Salærtakster for advokater


